You are currently viewing En velovervejet og gennemtænkt stil

En velovervejet og gennemtænkt stil

Mangler du nogle ting til dit klædeskab? Eller er det måske hele klædeskabet, den er gal med?

Nogle gange kan det virke håbløst. Intet tøj passer sammen og man begynder at tvivl på sin egen dømmekraft hvad angår garderoben. Hvad har dit klædeskab så brug for?

Det har brug for, at du tager et kig på de ting, der er i det. Er der en rød tråd? Er din stil derinde? Er du tilfreds med den stil, dit klædeskab har?

Hvis ikke, har du jo muligheden for at ændre på det.

Tasken, paraplyen og vanterne

Der er flere ting, der kendetegner god stil.

Det første er, at man kan vælge det øverste i klædeskabet, tage det på og se brandgodt ud i det.

Det næste er, at du altid har accessoires, som passer til dit outfit.

Du har alten vanter, en paraply eller en Rosemunde taske, som passer til dit outfit. Men hvordan skulle det dog være muligt?

Det er det måske heller ikke. Måske lyver modemenneskerne, de stilrene og dine tjekkede venner over for dig. Eller måske har de fundet ud af, hvordan de kan se en mening med deres stil udformet i alle deres ejendele. Kan de ikke det, smider de beklædningen ud – eller sælger den.

Egentlig er det meget simpelt. Det handler om kvantitet og kvaliteten. Dit klædeskab giver ikke dig mere glæde, blot fordi det er fyldt til renden. I stedet giver det mere forvirring, når du skal udvælge et lækkert outfit til byen eller arbejdet.

Hvorfor så ikke være ærlig over for dig selv og smide det overflødige tøj fra?

Farvekombiner og brug intuitionen

Først og fremmest skal du lære at stole på dig selv og din egen intuition. Hvis du mener, at du ser brandgodt ud i det outfit, du har fundet frem – er det så ikke sandheden.

På samme måde i butikken. Hvis tasken, skjorten eller nederdelen taler til dig, hvorfor så ikke købe den? Du kan selvfølgelig tage fejl, men hvis skjorten taler til dig og siger køb mig, tager du ikke fejl. Tro på, at du har ret, og de andre tager fejl denne gang.

Næste step er at lære at farvekombinere. Dine accessoires skal ikke være for voldsomme, medmindre det skal være så voldsomme, at de er virkelig fede. Et godt råd vil ofte være at vælge farver og en stil, som du kan bruge i mange forskellige kombinationer.

Dine støvler, håndtaske og halstørklæde skal kunne bruges i mange forskellige kombinationer. Derfor skal du tænke over, hvordan farver går med resten af dit klædeskab.

Der vil unægtelig være to eller flere stykker tøj, som passer dårligt sammen, det kan du ikke undgå. Du kan derimod undgå, at du har et par bukser eller en trøje i klædeskabet, som du aldrig kan bruge – fordi ikke har noget den går til.